Hvem står bag?

Søren Braskov og Asger Neumann er psykologer og partnere i psykologvirksomheden HumanAct. De har har igennem en lang årrække arbejdet med klinisk behandling, supervision, coaching og undervisning.

Gennem de sidste 10 år har Søren og Asger arbejdet intensivt med partnerskaber. De har blandt andet udviklet test til brug for undersøgelse og udvikling af partnerskabet. De er begge drevet af en interesse for, hvad der udfordrer partnerskaber, hvad der får dem til at fungere, og hvad der kræves for at skabe udvikling og stabilitet?

Asger Neumann

Asger Neumann

Jeg har som ekstern lektor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet i mange år arbejdet med noget af det mest dramatiske i menneskelivet: Kærlighedsforholdet.

Jeg har beskæftiget mig med spørgsmål som: Hvad forstår vi ved et kærlighedsforhold? Hvordan udvikler det sig? Hvilke kvaliteter og typer rummer kærlighedsforholdet: Fra mor-barn forholdet til den romantiske kærlighed. Fra den flygtige forelskelse til det livslange venskab.

Jeg er optaget af, hvilken betydning følelser, tilknytning, omsorg og begær har i kærligheden. Jeg har også fokus på, hvad der udfordrer parforholdet, og hvad der skaber tilfredshed og mening.

Jeg har levet sammen med Gitte i over 30 år. Sammen har vi to voksne børn. Gitte og jeg spørger jævnligt os selv, hvad der holder vores forhold levende, og også om vi oplever at gå glip af noget.


soeren-braskov

Søren Braskov
Jeg blev psykolog i 1985 og allerede tidligt i min karriere har jeg haft professionel interesse i ”forholdet mellem mennesker”. Her er parforholdet og familien helt central. Det er jo i familien, vi som mennesker drager vores første erfaringer med kærligheden og relationen mellem mig og andre mennesker.

Min første videreuddannelse var i systemisk familieterapi, og jeg har arbejdet terapeutisk med mange par og familier. Senere har jeg arbejdet med partnerskaber i mere bred betydning og beskæftiget mig med konfliktløsning med fokus på konflikter, hvor relationerne skal bestå.

I dag er jeg partner i konsulentfirmaet HumanAct. Sammen med Asger har jeg udviklet to dialogbaserede værktøjer til brug for partnerskabet (DUP & PUS).

Jeg har været gift og senere skilt med de erfaringer, som det har givet mig på egen krop og sjæl. For en del år siden skrev jeg blandt andet en provokerende artikel i PsykologNyt med overskriften: ”Skilsmisse eller dødsfald – hvad er værst?”.
I dag er jeg gift med Kirsten, som er læge. 
Vi har tilsammen fem voksne børn.