Kærlighed er ikke altid nok

 Af Asger Neumann

Breaking down of a marriage

Socialminister Mai Marcado har foreslået, at staten tager initiativer, som kan være med til at nedsætte antallet af skilsmisser, dels for at fremme familien og dels for at sikre børnenes behov. Et konkret forslag er, at staten tilbyder forældrepar i krise eller konflikt parterapi. Politisk er forslaget blevet modtaget med både begejstring og med stor modstand. Nogen mener, at det er: ”godt for børnene og godt for familierne!” eller ”en god investering for samfundet, da det er billigere end de mange skilsmisser.” Andre efterspørger om der ikke findes en mere effektiv måde end parterapi. Hvortil nogle er stærke modstandere og argumenterer for, at staten ikke skal blande sig i den slags og ”at det må da være folks egen sag og ansvar.”

Det er dog vigtigt at notere sig, at vi som samfund faktisk bruger penge på at håndtere når det er ”gået galt.”  Efter skilsmissen og når familierne ikke selv kan finde løsninger sammen, findes der allerede et tilbud. Statsforvaltningen tilbyder skilte forældrepar hjælp til at samarbejde omkring deres børn og hjælper forældrene med at lave aftaler om samvær, ferie, aflevering mm. Nogle gange går det rigtig godt, og der aftales nogle gode løsninger. Nogle gange er det rigtig svært, og det lykkes ikke at finde en fælles løsning, hvormed Statsforvaltningen må træffe en afgørelse for familien. Så de ressourcer, vi bruger på konsekvenserne af skilsmisser, kunne måske bruges bedre på forebyggelse. Her tænker jeg ikke kun på økonomi og mulige besparelser, men i lige så høj grad på det pres og den lidelse skilsmisser kan give for både forældre og børn.

Jeg tror, at vi stadig er påvirket af en romantisk forestilling om, at hvis bare kærligheden er stærk nok, så finder vi en vej og så løser det problemerne. Hvilket betyder, at når snakken om parterapi kommer på banen, er det allerede med oplevelsen af et nederlag. Det kan resultere i en defensiv tilgang, enten: ”Hvis du ville elske mig rigtigt og gøre det rigtige, så ville alt løse sig”, eller ”Hvis jeg var god nok, og kunne elske mig rigtigt, så ville det løse sig.”

Vi må fatte, at parforhold og kærlighed grundlæggende rummer noget besværligt. Når vi har det svært er det ikke fordi vi er en fiasko, men fordi det nogen gange bare er svært. Det kan være, at vi i vores opvækst aldrig har lært at løse konflikter, og derfor gang på gang vælter i vores følelser og kommunikation, når det er svært og får sagt og gjort ting, der gør det hele værre.  Det kan også være, at vi reelt har forskellige interesser, behov og forventninger, som skaber frustration. Det kan være, at vi er pressede hårdt i den situation vi er i, og måske tænker, at den eneste løsning er ”at komme ud og væk.”

I sådanne situationer kunne hjælp udefra være med til at skabe en god proces, der kan finde frem til hvad problemet er, og hjælpe med at finde løsninger, lave aftaler, få klarhed over vore behov og forventninger. Måske ville man finde ud af, at der ikke nødvendigvis er nogen, der er ”fejlen/forkert”, men at hårdt og vedvarende fælles arbejde kan få forholdet godt videre.  ”Styrk-Jeres-Parforhold.dk”, PREP-kurser eller parterapi kan for nogen være tiltag, der hjælper en god udvikling på vej. Vi mener dog også, at et godt kommunalt tilbud om hjælp til par i krise bestemt også ville være værd at investere i som samfund.