Har du lyst? Eller vil du hellere ligge tæt?

Af Asger Neumann

Vi oplever flere forskellige udtryk og stemninger fra vores partner, der indikerer, hvorvidt vores partner har lyst til sex: ”Da hun klæder sig af i soveværelset, ser jeg, at hun har sit fineste lingeri på, og jeg er sikker på, jeg roligt kan tage initiativ til sex”. En anden variant kan være: ”Hun kommer først ind en halv time efter mig, og hun tager en slidt sove t-shirt på, og begynder at læse”. Eller: ”Han er optaget af sin iPad, og lagde slet ikke mærke til mit kys”.

Når man er nyforelsket, er optakt og initiativ som regel ikke noget problem. Det skyldes, at lysten er der stort set hele tiden – lidt som en del af luften som begge indånder. Men det ændrer sig med tiden. Det gør det jo.

Senere bliver initiativet og optakten til sex ofte en udfordring i langvarige forhold. Som terapeut har jeg ofte hørt beskrivelsen: ”Når vi har sex, er det faktisk rigtig dejligt. Det er optakten, der er problemet. Det kan føles lidt besværligt, og så tænker man, at det passer nok også bedre ind i morgen”. Mange par giver altså udtryk for, at de ønsker at havde sex oftere, men at de er kørt lidt sur i energi og optakten. Mange par beskriver, at de har lyst til deres partner, men at træthed og lyst udfordrer hinanden.

Vi udvikler derfor mere eller mindre ubevidste ritualer og signaler, som vi aflæser på hinanden. Det gør vi blandt andet fordi, det ikke er sjovt at tage initiativ og blive afvist. Ikke for ofte i hvert fald. Så derfor vil vi gerne være lidt sikre på, at initiativet bliver taget godt imod. Vel skal man have mod til nogen gange ”at tage den anden”, men det er nu lettere, når det bliver taget godt imod.

Så hvad gør vi?
Hvad gør vi så, for at finde en balance i vores sexliv? Standardrådet: ”I må tale om det”, er jo som udgangspunkt fint. Forventningsafstemning er typisk nyttigt, og misforståelser og mistolkninger kan undgås bedre. Man får noget konkret på hvad den anden har lyst til og ikke lyst til, hvad den anden oplever som givende og positivt. I forventningsafstemningen finder man måske også ud af, at det nogle gange er ok at ”at give den anden sex”, uden selv at være helt tændt selv.

Aftaler om sex på bestemt dage er for nogen bestemt også brugbart. Man undgår at skulle spille og tolke på signaler, og kan henvise til en aftale. Men mange af os har det sådan, at aftalesex ikke er ideelt. Det skal helst ske spontant, og fordi der er en erotisk stemning, en tiltrækning eller en forførelse der udvikler sig, og mange finder det ”turn off” og ”usexet” at indgå formelle aftaler og spilleregler. I det hele taget finder mange det ”usexet”, at skulle tale for meget om regler for optakt. Vi er udmærket klar over, at den bedste optakt er der, hvor en erotisk stemning har bygget sig op i løbet af dagen/aftenen, eller undtagelsesvis at den ene er fyldt af lyst og ”vil tages eller tage NU”.

Men det sker åbenbart for sjældent, når man har måttet tjekke noget arbejde i løbet af aftenen, og hvor man oplever, at ens partner bliver optaget af noget andet: Fjernsyn, ipad, bog, tøj der skal lægges sammen – som flytter energien et andet sted hen end til intimiteten.

Det er ikke let, og der er ikke nogen let løsning. Eric From skrev i 1956 bogen ”Kunsten at Elske”, hvor han er af opfattelsen, at vi må gøre os umage hver dag for at holde kærlighed og gnist levende. Vi må med vedholdenhed, koncentration og disciplin gøre os umage, fordi det ikke blot er noget der bliver os givet. Forskningen understøtter Eric Froms udtalelser, da undersøgelser netop har fundet, at det der skaber den største tilfredshed i forhold er oplevelsen af, at ens partner gør noget for at skabe spændende, positive og givende oplevelser og samvær.

Det er altså nødvendigt at gøre hinanden og sexlivet til en prioritet. Der er ingen let genvej her.