For eller imod parforholdet?

Af Søren Braskov

Forleden havde Politikken en bagsideklumme med overskriften: ”For eller imod parforhold” af Ditte Giese. Baggrunden var, at 2016 astrologisk og spirituelt skulle være et såkaldt oprydningsår, og hvad kunne være mere nærliggende, end lige at rydde op i hvad der taler ”for og imod parforholdet”.

Asger og jeg går ind for at rydde op – også når det gælder parforholdet. Faktisk var det en af bevægegrundene til, at vi i sin tid designede ”Styrk-Jeres-Parforhold@ testen”, som et redskab til at hjælpe par med at være ”på rette spor”. Vi havde i vores psykologvirke mange gange stødt på, at et par indledte en konsultation med, at sige noget i retning af: “Vi skulle have tage fat i dette for lang tid siden – men nu tror jeg, at det er alt for sent”. Mange gange havde de ret. De tog fat på alt for sent på, hvad de skulle have fokus på, for at bevare et stærkt og livfuldt forhold.

Ovenstående er for at kommentere på, at blandt de 10 argumenter, som var Ditte Giese listede op for parforholdet, skrev hun:

”Man sparer meget tid ved ikke at fjerne hår hele tiden, sove med makeup på eller skynde sig ud på badeværelset og børste tænder, inden den anden vågner. Det der med bare at stå ved sin morgenånde og kropsbehåring og ikke spilde tiden på overdreven forfængelighed. Slankekure behøves heller ikke, der skal jo være noget at holde om og holde af”.

Jo egentlig meget sødt – men jo også tankevækkende. Det ligger jo op til, at der er et før og et efter. Før jeg har scoret eller fundet den rette – så må jeg gøre mig lækker og attraktiv, men derefter kan jeg slappe af. ”Slappe af” associeres med, at nu behøver jeg ikke at gøre så meget ud af mig selv. Det er jo egentlig lidt trist, hvis det forholder sig sådan – men det tænker jeg mange genkender.

Selv er jeg en smule ambivalent her. På den ene side tænker jeg, at der er noget befriende i, hvis jeg ikke kan anstrenge mig i forhold til min partner. På den anden side: Hvis jeg ikke skulle anstrenge mig i forhold til min partner (som den vigtigste person i mit liv) – hvem skulle jeg så anstrenge mig for? Jeg hælder dog mest til det sidste, kan jeg mærke. Vi skal måske nok ikke anstrenge os, men ”strenge os an”.

Kærlighed kommer ikke blot af sig selv. Elske er et imperativ (som Asger plejer at sige). Elske er at gøre noget for den anden …. Og det tror jeg på.